Om

Arnum Consulting er et lille konsulentfirma, som har fokus på it-arkitektur og it-ledelse, herunder projekt- og programledelse.

Baseret på en omfattende praktisk erfaring forsøger vi at gøre vores bedste for at realisere it-løsninger, der hvor vi opererer. Det kan måske virke lav-ambitiøst, men de der har prøvet og kæmpet ved, at det er det overhovedet ikke.

Vi kender naturligvis en hel del teorier og modeller, som anvendes eller forsøges anvendt i relation til it-projekter og -løsninger, men vi opererer ud fra den grundopfattelse, at it-arbejde er ikke en teoretisk øvelse men et praktisk håndværk. Teorier og modeller kan undertiden være nyttige som inspiration, men heller ikke mere. Virkeligheden trumfer – før eller siden.

Arnum Consulting er, som firmanavnet antyder, i udgangspunktet en enkeltmandsvirksomhed – et soloprojekt. Under overvejelserne i forbindelse med etablering af virksomheden er jeg dog nået frem til, at det ikke nødvendigvis skal forblive sådan. Der er derfor, at jeg for det meste her på hjemmesiden skriver vi. Dette skyldes altså ikke storhedsvanvid hos mig, men et ønske om at åbne for, at andre der kan og vil deltager i rejsen.

CV og referencer er ikke tilgængelige via hjemmesiden, men kan gøres tilgængelige ved henvendelse, hvis formålet er seriøst.

En sidste bemærkning i denne sammenhæng: Det er bevidst fra min side, at der ikke forekommer mange amerikansk/engelske udtryk på hjemmesiden, og at jeg ikke har fremstillet en engelsksproget version. Jeg er træt af ukritisk eller ligefrem doven overtagelse af specielt amerikanske fraser og af, at det danske sprog hermed forarmes. Jeg har ingen modvilje mod det engelske sprog, men når jeg tænker og skriver på dansk, er det sproglige “klaviatur” jeg kan spille på betydeligt bredere, og de klangfarver jeg kan opnå rigere og dybere.

DAH
Dan Arnum Hansen, stifter og ejer af Arnum Consulting