Cluching at Straws<\/em>, udgivet 1987. Kerouac er i \u00f8vrigt afbildet p\u00e5 forsiden af album coveret): <\/li>\n<\/ul>\n\n\n\nRead some Kerouac and it put me on the tracks to burn a little brighter now
Something about roman candles fizzing out, shine a little light on me now<\/em><\/p>\n\n\n\nDet sidstn\u00e6vnte eksempel referer til f\u00f8lgende passage fra On the Road <\/em>(side 7 i Penguin Modern Classics udgaven):<\/p>\n\n\n\nThe only people for me are the mad ones, the ones who are mad to live, mad to talk, mad to be saved, desirous of everything at the same time, the ones who never yawn or say a commonplace thing, but burn, burn, burn, like fabulous yellow roman candles exploding like spiders across the stars and in the middle you see the blue centerlight pop and everybody goes \u201cAwww!\u201d<\/em><\/em><\/p>\n\n\n\nOn the Road<\/em> handler om livet p\u00e5 kanten af det amerikanske samfund i tiden umiddelbart efter anden verdenskrig. En tid, som for den amerikanske middelklasse var en gylden periode med velstandsfremgang, men som ogs\u00e5 var en periode, hvor en for mange mennesker sn\u00e6rende konformitet r\u00e5dede.<\/p>\n\n\n\nF\u00f8lgende temaer, som bogen behandler, er i denne sammenh\u00e6ng interessante:<\/p>\n\n\n\n
\n- Livet p\u00e5 kanten<\/li>\n\n\n\n
- Bev\u00e6gelse ind og ud af menneskelige sammenh\u00e6nge<\/li>\n\n\n\n
- Musikkens betydning<\/li>\n\n\n\n
- Vigtigheden af timing<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n
Livet p\u00e5 kanten<\/strong>. At leve p\u00e5 kanten betyder b\u00e5de at v\u00e6re marginal i forhold til etablerede sociale milj\u00f8er og at praktisere en livsstil, som p\u00e5 v\u00e6sentlige omr\u00e5der afviger st\u00e6rkt fra flertallets.<\/p>\n\n\n\nMarginal placering kan give indsigt i tilv\u00e6relsen, som personer der er helt opslugt i en given social sammenh\u00e6ng ikke eller meget vanskeligt kan opn\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
At praktisere en afvigende livsstil kan vise eller afd\u00e6kke andre livsmuligheder end de etablerede \u2013 og i bedste fald medf\u00f8re bevidsthedsudvidelse. Afvigelserne i On the Road<\/em> vedr\u00f8rer forholdet til arbejde, penge, sex, brug af stimulanser og musik. [I parentes bem\u00e6rket: alkoholisme og stofmisbrug er uinteressant i denne sammenh\u00e6ng og fortjener ikke at blive dyrket, ligesom LSD-indtag er en st\u00e6rkt problematisk vej til bevidsthedsudvidelse. Der findes andre og bedre veje \/ metoder, men det er en helt anden historie.]<\/p>\n\n\n\nBohemetilv\u00e6relsen eller kunstnertilv\u00e6relsen er skildret af andre kunstnere i samme og andre perioder og kan nemt romantiseres som det lykkelige liv. Denne tilv\u00e6relse har som sin modpol \u2013 hvad Hermann Hesse i Steppeulven<\/em> symboliserer i betegnelsen borgeren<\/em> og Kierkegaard i den spidsborgerlige <\/em>eksistensform \u2013 den konforme tilv\u00e6relse. Kierkegaard viser s\u00e5 fremragende i f\u00f8rste bind af Enten-Eller<\/em>, at bohemetilv\u00e6relsen sk\u00f8nt til tider forn\u00f8jelig ogs\u00e5 har sine m\u00f8rke sider. Pointen er, at de to tilv\u00e6relsesformer er bundet til hinanden: Bohemen kan ikke eksistere uden spidsborgeren; et samfund best\u00e5ende kun af bohemer kan ikke h\u00e6nge sammen. Et samfund, hvor konformiteten er ener\u00e5dende, vil med tiden forstene.<\/p>\n\n\n\nBev\u00e6gelse ind og ud af menneskelige sammenh\u00e6nge<\/strong>. Mennesker m\u00f8des, og noget sker. Undertiden noget uventet, positivt eller negativt. Undertiden noget banebrydende, skels\u00e6ttende, epokeg\u00f8rende. Men ofte sker der ikke noget bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt, blot endnu et m\u00f8de.<\/p>\n\n\n\nFort\u00e6lleren i On the Road<\/em>, Kerouacs alter ego Sal Paradise, bev\u00e6ger sig i romanen gennem mange m\u00f8der og milj\u00f8er: landarbejdere, lastbilchauff\u00f8rer, cafeteriaer, jazz-klubber, intellektuelle, politibetjente, vagtpersonale, barer, bordeller. Han ikke blot observerer men interagerer i m\u00f8det \u2013 som kollega, g\u00e6st, diskussionspartner, drikkebror, sexpartner \u2026<\/p>\n\n\n\nM\u00f8det mellem fremmede er et tema, som en del andre moderne kunstnere har behandlet i litteratur og filmkunst. Et par eksempler: Jens August Schades romandigt Mennesker m\u00f8des og s\u00f8d musik opst\u00e5r i hjertet<\/em> fra 1944, og filmen med tilsvarende titel fra 1967 inspireret heraf. Et eksempel med mere dybde er No\u00ebl Coward filmen Brief Encounter<\/em> fra 1945.<\/p>\n\n\n\nMusikkens betydning<\/strong>. On the Road<\/em> foreg\u00e5r i bebop\u2019ens tid. Denne jazz-form med h\u00f8jt tempo og store krav til de ud\u00f8vende musikeres f\u00e6rdigheder leverer det beat eller den puls, som On the Road surfer p\u00e5. Andre musikformer, som f.eks. blues og mambo, indg\u00e5r i romanen, men det er bebop der indfanger hovedpersonerne eller som bedst kanaliserer dem b\u00e5de mentalt og fysisk\/kropsligt.<\/p>\n\n\n\nAt lytte til bebop i sammenh\u00e6ng med On the Road<\/em> har givet mig et nyt perspektiv p\u00e5 jazz. Jeg er vokset op med jazz, men er splittet mellem p\u00e5 den ene side beundring for jazz\u2019ens udtryksfuldhed og p\u00e5 den anden side en tr\u00e6thed over tendenser i jazz\u2019en til at intellektualisere og teknificere musik. En teknisk dygtig musiker kan udtrykke mere end en mindre dygtig, men dygtige musikere lader ofte trangen til at demonstrere teknisk ekvilibrisme st\u00e5 i vejen for musikken. Mit perspektiv p\u00e5 jazz er farvet af optagelser fra 60\u2019erne og 70\u2019ernes Jazzhus Montmartre og Tagsk\u00e6gget med publikum for en stor del best\u00e5ende af piberygende m\u00e6nd med fuldsk\u00e6g i fl\u00f8jlsjakker tilbagel\u00e6net anskuende en jazz-trio eller -kvartet. On the Road<\/em> viser et andet billede af ud\u00f8vende jazz: en kropslig aktivitet med h\u00f8j grad af publikumsinvolvering, som peger fremad mod det bedste i den senere hippie-tid: musik, der opst\u00e5r i \u00f8jeblikket i musikernes interaktive m\u00f8de med publikum. Det er et emne, jeg forventer at vende tilbage til l\u00e6ngere fremme p\u00e5 rejsen.<\/p>\n\n\n\nJeg kan anbefale at lytte til nummeret Leap Frog<\/em> med Dizzy Gillespie, Charlie Parker, Thelonious Monk, Curly Russell og Buddy Rich. Clint Eastwoods Bird<\/em> film om Charlie Parker er ogs\u00e5 en fin indgang til tiden og musikken.<\/p>\n\n\n\nVigtigheden af timing<\/strong>. I musik er timing naturligvis vigtig, og i rytmisk musik som jazz er den altafg\u00f8rende. I et bredere tilv\u00e6relsesperspektiv er tid og tidslighed ogs\u00e5 af central betydning: som historiske v\u00e6sner med livstr\u00e5de bagud, forh\u00e5bninger og bestr\u00e6belser fremad, sammenv\u00e6vet eller -filtret med andre v\u00e6seners livstr\u00e5de. Begrebet \u00d8jeblikket<\/em> er et n\u00f8glebegreb i Kierkegaards eksistensfilosofi, og i Marcel Prousts k\u00e6mpe-roman \u00c0 la recherche du temps perdu<\/em> (P\u00e5 sporet af den tabte tid<\/em>) er menneskets forhold til tiden et v\u00e6sentligt tema.<\/p>\n\n\n\nDean Moriarty n\u00e6vnes allerede i f\u00f8rste s\u00e6tning af On the Road<\/em> og er en gennemg\u00e5ende n\u00f8glefigur. Han er baseret p\u00e5 personen Neal Cassady, som Kerouac m\u00f8dte og rejste rundt med i slutningen af 1940\u2019erne. Dean \/ Neal har i den grad timing. Hans bilk\u00f8rsel er hasarderet og uansvarlig efter en normal m\u00e5lestok, men han k\u00f8rer ikke galt, fordi han har en formidabel timing. Det kan forekomme at v\u00e6re en litter\u00e6r frihed, som Kerouac har taget i sin beskrivelse for at fremh\u00e6ve sin pointe om timing, men beskrivelser af Cassadys bilk\u00f8rsel tyder p\u00e5, at det er en ret realistisk beskrivelse (herom nedenfor).<\/p>\n\n\n\nI det f\u00f8lgende skelner jeg ikke mellem romanfiguren Dean Moriarty og den faktisk levende person Neal Cassady \u2013 ligesom mange af hans samtidige ikke gjorde. <\/p>\n\n\n\n
Cassady vil gerne v\u00e6re intellektuel og er bestemt begavet, endda n\u00e6rmest overmenneskelig p\u00e5 omr\u00e5der. Han er bestemt ikke normal og ville sandsynligvis i dag blive tildelt en r\u00e6kke psykiatriske diagnoser. Han er for rastl\u00f8s til at kunne producere en roman eller en afhandling. En form for selvbiografi udkom dog umiddelbart efter hans d\u00f8d i 1968. Cassady v\u00e9d noget om timing, men som med andre sandheder skal man v\u00e6re varsom med at formulere dem, fordi erkendelsen ikke kan indoptages ved at l\u00e6se eller lytte til en definition eller beskrivelse, men skal erfares og m\u00e6rkes. Cassady er derfor t\u00f8vende med at fort\u00e6lle Sal (= Kerouac) om timing. Timing handler om at gribe det<\/em> (it<\/em>):<\/p>\n\n\n\n\u2019Now, man, that alto man last night had IT \u2013 he held it once he found it; I\u2019ve never seen a guy who could hold so long.\u2019 I wanted to know what \u2018IT\u2019 meant. \u2018Ah well\u2019 \u2013 Dean laughed \u2013 \u2018now you\u2019re asking me impon-de-rables \u2013 ahem! Here\u2019s a guy and everybody\u2019s there, right? Up to him to put down what\u2019s on everybody\u2019s mind. He starts the first chorus, then lines up his ideas, people, yeah, yeah, but get it, and then he rises to his fate and has to blow equal to it. All of a sudden somewhere in the middle of the chorus he gets it<\/strong><\/em> \u2013 everybody looks up and knows; they listen; he picks it up and carries. Time stops. He\u2019s filling empty space with the substance of our lives, confessions of his bellybottom strain, remembrance of ideas, rehashes of old blowing. He has to blow across the bridges and come back and do it with such infinite feeling soul-exploratory for the tune of the moment that everybody knows it\u2019s not the tune that counts but IT \u2013 \u2018 Dean could go no further; he was sweating telling about it. <\/em>(On the Road<\/em>, side 187-188)<\/p>\n\n\n\nJeg kan anbefale On the Road<\/em> til sporl\u00f8se og til s\u00f8gende \u2013 ikke fordi v\u00e6rket giver svar p\u00e5 tilv\u00e6relsens store sp\u00f8rgsm\u00e5l, men fordi det \u00e5bner perspektivet, og det har vi alle undertiden behov for. Det er min erfaring, at On the Road<\/em> bedre indtages med \u00f8rene end med \u00f8jnene \u2013 dvs. det fungerer bedre at lytte til en god opl\u00e6ser end at l\u00e6se teksten. Det h\u00e6nger sammen med, at On the Road<\/em> som et beat-v\u00e6rk har en kadence, som opl\u00e6sning bedre kan gengive. Hvis man vil have et indtryk af, hvad jeg mener, kan man pr\u00f8ve udgivelsen Kerouac \u2013 Kicks Joy Darkness<\/em>, hvor forskellige kunstnere l\u00e6ser Kerouac digte \u2013 f.eks. Kerouac<\/em>, Have You Ever Seen Anyone Like Cody Pomeray?<\/em> og Madroad Driving<\/em>.<\/p>\n\n\n\nMen det stopper ikke her \u2013 selvf\u00f8lgelig g\u00f8r det ikke. Der er en tredje rejsebeskrivelse fra USA i efterkrigsperioden, som fortjener at blive fremh\u00e6vet i denne sammenh\u00e6ng: Rejsen fra Californien til verdensudstillingen i New York, som Ken Kesey, The Merry Pranksters med flere gennemf\u00f8rte i 1964, og de efterf\u00f8lgende Acid Tests<\/em> i Californien, som indvarslede hippie-bev\u00e6gelsen.<\/p>\n\n\n\nKen Kesey havde i 1962 udgivet romanen One Flew Over The Cuckoo\u2019s Nest<\/em> (G\u00f8gereden<\/em>). Romanen blev i 1963 dramatiseret og sat op p\u00e5 Broadway i New York. I 1975 blev den filmatiseret og opn\u00e5ede stor popularitet. Selve romanen er ikke interessant denne sammenh\u00e6ng. Keseys erfaringer med LSD via sin deltagelse i CIA-finansierede studier af hallucinerende stoffer, herunder LSD, og efterf\u00f8lgende happenings<\/em> ben\u00e6vnt Acid Tests<\/em> med indtagelse af LSD, som endnu ikke var forbudt, og med deltagelse af folk fra Stanford universitet og fra lokale boheme-milj\u00f8er aff\u00f8dte id\u00e9en om en busrejse tv\u00e6rs over USA. <\/p>\n\n\n\nKesey var af den opfattelse, at tiden ikke var til at forfatte endnu en roman (han havde dog i 1964 udgivet romanen Sometimes a Great Notion<\/em>). I stedet skulle man t\u00e6ttere p\u00e5, og interagere med folk. Dokumentationsformen skulle v\u00e6re filmmediet og ikke det skrevne ord. Han allierede sig med grupper og personer fra Acid Test deltagerkredsen, herunder performancetruppen The Merry Pranksters<\/em> og Neal Cassady (alias Dean Moriarty fra On the Road<\/em>). En gammel skolebus blev anskaffet om d\u00f8bt Furthur<\/em>. Turen er beskrevet i Tom Wolfes bog The Electric Kool-Aid Acid Test<\/em>, men filmoptagelserne blev f\u00f8rst mange \u00e5r efter redigeret og offentliggjort i 2011 (Magic Trip \u2013 Ken Kesey\u2019s Search for at Kool Place<\/em>).<\/p>\n\n\n\nEfter turen til New York returnerede flokken til Californien og spillede en central rolle i udbredelsen af Acid Test<\/em> f\u00e6nomenet, som medvirkede til en blomstring af musikmilj\u00f8et i San Francisco. Et band kom til at spille en s\u00e6rlig rolle: Grateful Dead, der i en periode fungerede som en slags husorkester for test-seancerne.<\/p>\n\n\n\nNeal Cassady var en n\u00e6sten magisk figur i hele menageriet. P\u00e5 Youtube findes forskellige klip, hvor personer taler om deres m\u00f8der med Cassady. Som eksempel vil jeg anf\u00f8re et l\u00e6ngere klip centreret om et interview med Cassadys datter, som ogs\u00e5 viser de m\u00f8rke sider (https:\/\/www.youtube.com\/watch?v=SUQENn7lGiM<\/a>).<\/p>\n\n\n\nEt eksempel p\u00e5 Cassadys indvirkning p\u00e5 senere kunstnere er f\u00f8lgende tekstpassage fra That\u2019s It for the Other One<\/em> fra Grateful Dead albummet Anthem of the Sun<\/em> udgivet i 1968:<\/p>\n\n\n\nSkippin’ through the lily fields I came across an empty space,
It trembled and exploded, left a bus stop in it’s place.
The bus came by and I got on, that’s when it all began,
There was cowboy Neal at the wheel of the bus to never ever land.<\/em><\/p>\n\n\n\nEfter Cassadys d\u00f8d udgiver Grateful Dead guitarist Bob Weir nummeret Cassidy (som del af solo-albummet Ace<\/em> fra 1972) med tekst af John Barlow. Nummeret er skrevet som sang til en nyf\u00f8dt pige (Cassidy), men teksten indeholder henvisninger til Neal Cassady i en smuk d\u00f8d-f\u00f8dsel kobling. Et tekstuddrag:<\/p>\n\n\n\nLost now on the country miles in his Cadillac
I can tell by the way you smile, he is rolling back<\/em><\/p>\n\n\n\nNok for denne etape. Og hvilken relevans har dette s\u00e5 i forhold til IT? <\/p>\n\n\n\n
Et bud: N\u00e5r IT rammer it<\/em> \u00e5bnes feltet, mulighedsrummet bl\u00e6ses op og kvalitet kan udkrystalliseres \u2013 det, der i sidste ende giver alle anstrengelserne betydning og mening.<\/p>\n\n\n\nI n\u00e6ste etape bev\u00e6ger vi os ind i en afs\u00f8gning af begrebet kvalitet \u2013 hvad er kvalitet, og hvordan opst\u00e5r kvalitet?<\/p>\n\n\n\n
N\u00e6ste etape: om kvalitet<\/strong><\/p>\n\n\n\nForventet ankomst: ultimo oktober<\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"Mennesker kan rejse af mange \u00e5rsager og med en mangfoldighed af m\u00e5l. M\u00e5let kan v\u00e6re s\u00e5 centralt, at selve rejsen blot er noget der skal overst\u00e5s s\u00e5 nemt og hurtigt som muligt. At rejse kan i andre tilf\u00e6lde v\u00e6re vigtigere end rejsens m\u00e5l. M\u00f8derne, stederne og strabadserne p\u00e5 vejen samt de oplevelser, opdagelser, overvejelser, erfaringer […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":17,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-128","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnumcon.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/128","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnumcon.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnumcon.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnumcon.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnumcon.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=128"}],"version-history":[{"count":17,"href":"https:\/\/arnumcon.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/128\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":157,"href":"https:\/\/arnumcon.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/128\/revisions\/157"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnumcon.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/17"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnumcon.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=128"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}